23948sdkhjf

Defco vil udvide til det dobbelte

Flytning skal blandt andet give plads til robotter
Pålægsproducenten Defco er formentlig på vej til en ny adresse i Aarhus-området - og dermed til en udvidelse af de nuværende knap 8.000 kvadratmeter i Helsingforsgade i det nordlige Aarhus til omkring 15.000 kvadratmeter.

- Jeg regner med, at vi er flyttet om tre-fire år, siger direktør Knud Erik Czaja, som også regner med at have rigeligt med penge til nybyggeriet. Salget af den nuværende adresse vurderes således at kunne indbringe 150-175 millioner kroner.

I samarbejde med Aarhus Kommune er Defco i gang med at finde en ny placering, og der er ifølge Knud Erik Czaja kig på tre mulige steder.

Mindre knokleri

- Kommunen vil jo gerne have, at vi bliver her, og det kommer i hvert fald ikke på tale, at vi flytter til udlandet. Når vi flytter, vil vi også udnytte den nye, moderne teknologi med robotter - ikke fordi vi skal være færre medarbejdere, men for at folk ikke skal gå og knokle så meget, siger Defco-chefen.

De nuværende bygninger ligger i et erhvervsområde, som ifølge kommunens planer skal udbygges til et område, hvor forskning. Alene på Defco-grunden vil der ifølge Knud Erik Czaja kunne bygges 25.000 kvadratmeter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078