23948sdkhjf

Arla skyder Coca-Cola-rygter ned

- Vi har ikke forhandlet med dem om Rynkeby
Mejeriselskabet Arla er ikke i gang med at forhandle et salg af juiceproducenten Rynkeby til Coca-Cola.

Det fastslår Arla-pressechef Theis Brøgger over for TV2, efter at dagbladet Børsen onsdag skrev det modsatte.

Arla bekræfter over for TV 2, at man i øjeblikket undersøger mulighederne for at sælge Rynkeby - men det er forkert, at Coca-Cola har meldt sig som en eventuel køber, oplyser pressechefen til TV 2

- Ingen møder, ingen dialog

- Vi har, som vi tidligere har meldt ud, sat en proces i gang, hvor vi er i færd med at undersøge de bedste strategiske muligheder for Rynkeby. Det kan ende med, at vi vil sælge Rynkeby helt eller delvist, men det kan også være, at vi vil beholde Rynkeby, siger han.

Ifølge pressechefen er Arla endnu ikke nået til den del af processen, hvor der er indledt hverken møder eller dialog med nogen parter om et eventuelt salg af Rynkeby.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079