23948sdkhjf

Tyr stak af fra Danish Crown

På frit spil i Aalborg, hvor den angiveligt angreb en bil
En tyrekalv er fredag formiddag løs i Aalborg, efter at den i de tidlige morgen stak af fra Danish Crowns kreaturslagteri i Aalborg Øst.

Politiet fik ved syvtiden en melding om, at tyren var løs i området ved slagteriet og angiveligt var "gået amok på en bil".

Ved 10-tiden var tyren stadig ikke fundet, oplyser vagthavende hos Nordjyllands Politi til Food Supply.

- Vi aner ikke, hvor den er, og vi har heller ikke set bilen. Men hvis bare tyren ikke bliver jaget, så står den formentlig lige så stille et sted og spiser græs. Når den bliver fundet, kommer Falck ud og skyder den, konstaterer han.

Tyren slap løs i forbindelse med aflæsning fra en kreaturbil, fortæller Palle Sørensen, der er afdelingschef på Danish Crown-slagteriet, til NORDJYSKE Stiftstidende.

- Lige pludselig satte den af og sprang over et rækværk på 1,70 meter, og vi nåede ikke at lukke portene, før den var væk. Jeg kan ikke huske, at en tyr er sluppet ud fra vores porte de seneste 10 år, så det er altså ikke noget, der sker hver dag, siger han

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078