23948sdkhjf

Investorer vil hjælpe lokale madfolk

Flere og flere får øjnene op for mindre fødevareproducenter
Lokale fødevareproducenter er ofte små og ukendte i den brede offentlighed. Derfor har de også svært ved at fange investorernes opmærksomhed. Men det billede er nu ved at ændre sig, skriver Dansk Handelsblad.

Ifølge Dorte Storper, direktør i VIFU og projektleder i Smagen af Danmark, begynder flere og flere investorer at få øjnene op for underskoven af mindre fødevarevirksomheder herhjemme.

Det er langt fra ukendt, at investorer fatter interesse for store og kendte fødevarevirksomheder. I november sidste år blev de danske gourmetvirksomheder Meyer og Løgismose således købt af en britisk kapitalfond, men det er nyt, at investorer begynder at interessere sig for mindre, lokale fødevarevirksomheder.

- Større, men stadig lokal

Dorte Storper mener, at en af de små fødevareproducenters store udfordringer er at skalere virksomheden, så man går fra lille og lokal til større, men stadig lokal:

– Det går virkelig godt for mange lokale producenter, men den store udfordring er, om man ønsker at skalere op. Spørgsmålet for mange producenter er, hvad de skal gøre for at bevare det lokale samtidig med, at de skalerer virksomheden op til en større produktion, konstaterer hun ifølge Dansk Handelsblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078