Microsoft lancerer standardløsning til procesindustrien
Nu introducerer Microsoft Danmark en løsning direkte henvendt til procesindustrien. Siden introduktionen på verdensmarkedet for et år siden, er løsningen blevet solgt og implementeret hos mere end 120 virksomheder globalt.
- Vi har ledt efter den helt rigtige løsning til det danske marked, og den har vi fundet med Process Industries for Microsoft Dynamics AX. Det var vigtigt for os, at løsningen allerede var i brug hos andre kunder og dermed allerede har bevist sit værd, siger Alexander Schadow, Produktchef for Microsoft Dynamics AX hos Microsoft Danmark.
Mange virksomheder inden for procesindustrien kører i dag med individuelt tilpassede løsninger, for at kunne løse de specifikke problemstillinger, de står med. Det omfatter bl.a. omvendte styklister, sikring af at lageret bliver tømt efter First to expire, first to use princippet osv. Med en standardløsning kan virksomhederne bruge mere tid og ressourcer på at optimere deres forretning og deres processer frem for at investere dyrebare ressourcer i at tilpasse systemet.
Sammen med sine certificerede partnere inviterer Microsoft den 22. maj 2008 den danske procesindustri til at lære løsningen bedre at kende.
Kilde: E-Pressen