Biotekselskaber skaffer milliardpotentiale til medico-virksomheder
Nye tal fra brancheforeningen Dansk Biotek viser, at de store farmaselskaber i 2007 i snit havde købt 63 procent af deres potentielle lægemidler i sidste og tredje udviklingsfase eksternt.
Nogenlunde samme udvikling gør sig gældende for mulige lægemidler i de tidligere udviklingsfaser 1 og 2. I 2007 hentede de store medicinalselskaber henholdsvis 42 og 54 procent af deres pipeline udefra.
Ifølge formand fra Dansk Biotek, Søren Carlsen, taler tallene ders tydelige sprog. Udviklingen er en understregning af biotekselskabernes stigende betydning og den rollefordeling, der er ved at indfinde sig i lægemiddelindustrien.
Kilde: Business.dk