23948sdkhjf

- De nye ejere har forstand på is

Mejerigaardens topfolk klar til at besøge de nye ejere i Riga
Danmarks eneste tilbageværende industrielle ismejeri, Mejerigaarden A/S i Thisted, fik nye ejere i efterårsferien.

De nye ejere hedder Food Union og har hovedkvarter i Letlands hovedstad, Riga.

Mere vidste meddirektør i Mejerigaarden Kim Gade Pedersen ikke om de nye ejere i den baltiske hovedstad, da han for et stykke tid siden blev bedt om at fremlægge Mejerigaardens papirer for køberne.

Sidenhen er han blevet klogere, og han er blevet overbevist om, at de nye ejere er det bedste, der kunne ske for Mejerigaarden, der bl.a. producerer Polar, Premier og Underground.

- Food Union ejer to mejerier og en isfabrik. Ejeren, der nu er vores bestyrelsesformand, har haft med mejeridrift at gøre i en årrække. Han har bl.a. stået bag opbygningen af en stor russisk mejerikoncern, ”Unimilk”, som i 2010 blev fusioneret med Danone. Ellers er han kendt for at fokusere på stærke brands i bl.a. Baltikum, fortæller Kim Gade Pedersen.

Kim Gade Pedersen rejser i dag til Riga, hvor han sammen med sin direktørkollega Christian Brink skal møde de nye ejere.

Og her kommer fremtiden for Mejerigaarden til at blive diskuteret.

Fagfolk med forstand på det

- Vi har med ejere at gøre, der er fagfolk med forstand på mejeridrift og is-produktion. Modsat vores tidligere ejere, kapitalfonden Erhvervsinvest, der havde forstand på at drive virksomheder, siger Kim Gade Pedersen, der er glad for, at Erhvervsinvest har konsolideret de danske brands Polar og Premier Is i et marked, der er domineret af Unilevers Frisko Is.

Han er ikke bekymret for, at de nye ejere vælger at flytte produktionen til Letland for at spare lønkroner, så så det vil koste arbejdspladser i Thisted, da de nye ejere har købt nogle stærke brands, hvor ”produceret i Danmark” er en væsentlig del af virksomhedens identitet og berettigelse på det danske marked. Herudover har der på Mejerigaarden en høj grad af automatisering, der sikrer en god konkurrencekraft også i forhold til produkter, der er produceret i lande med lavere løn end i Danmark.

- Jeg har sagt til vores medarbejdere, at hverdagen fortsætter som hidtil. De eneste her i virksomheden, ejerskiftet påvirker direkte, er Christian og mig. Og vi drager til Riga for at drøfte fremtiden, siger Kim Gade Pedersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079