23948sdkhjf

Arla lukker mejeri i Sydtyskland

Det er ikke økonomisk forsvarligt at fortsætte i Kißlegg
Efter grundige undersøgelser har mejerikoncernen Arla besluttet, at det ikke er økonomisk forsvarligt at lade produktionen fortsætte på mejeriet i Kißlegg i det sydlige Tyskland. Derfor lukkes mejeriet med effekt 29. februar 2016, oplyser Arla i en pressemeddelelse.

Arla reagerer dermed på det voldsomme pristryk og den skærpede konkurrence på de internationale markeder. Lukningen berører 38 medarbejdere. som er blevet orienteret om beslutningen på et medarbejdermøde.

- Vores specialister har i de seneste måneder foretaget grundige undersøgelser og beregninger af forskellige modeller. Desværre har det vist sig, at det ikke er rentabelt at videreføre produktionen i Kißlegg, siger senior vice president Winfried Meier fra Arla.

Lukningen af produktionen påvirker også den tilknyttede ostebutik ved mejeriet, da Arla kun ønsker at have fabrikssalg de steder, hvor der også er en produktion.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125