23948sdkhjf

Svineblod skal være guld for Danish Crown

Håber at 150 millioner liter blod kan give omsætning på næsten en milliard
Slagterikoncernen Danish Crown er i fuld gang med en række forskningsprojekter, der skal være med til at få udnyttet alle dele fra de slagtede grise.

Håbet er, at 150 millioner liter svineblod og andre restprodukter i løbet af et par år kan give en omsætning på knap en milliard kroner. Allerede nu bidrager biprodukterne med 300 millioner i omsætning, skriver FødevareWatch.

Danish Crown arbejder blandt andet med at trække proteinet ud af svinenes blod og lave det om til en lille madfirkant sprængfyldt med næring, der skal hjælpe gamle og syge mennesker tilbage til livet.

- I dag får vi i langt de fleste tilfælde en pris pr. kilo på dyret, og det næste skridt til at løfte indtjeningsniveauet i slagteriforretningen er at løfte de her biprodukter til aktive og brugbare ingredienser. Vi har banket mere ind i det her end nogensinde før, siger Jan Roelsgaard, bestyrelsesformand for DC Ingredients, til portalen.

Hvert enkelt slagtesvin giver cirka seks-syv liter, og i 2014 slagtede Danish Crown omkring 22 millioner grise. For bare 10 år siden betalte man for at komme af medblodet, men siden da har selskabet via forskning altså omdannet det til en vigtig indtjeningskilde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067