23948sdkhjf

Bæredygtigt byggeri hitter hos fødevarevirksomheder

- Afgørende for profil og konkurrenceevne, mener specialisten Ajcon
Danske fødevarevirksomheder vil i stigende grad være bæredygtige når de bygger nyt.

Det konstaterer Vejle-virksomheden Ajcon, der er specialist i byggeri til fødevaresektoren, og som tilbyder tekniske løsninger, der hjælper fødevarevirksomheder til energioptimeringer og en mere effektiv hverdag.

- Fødevarevirksomheder er de virksomheder, hvor bæredygtige løsninger betyder mest. Og flere og flere af dem sætter fokus på tekniske løsninger og tænker bæredygtigheden ind i alle led, når der skal bygges nyt eller renoveres, siger Ajcon-direktør Christian Wihrs.

- Det er lige fra kølerum til lagerfaciliteter, der kan optimere logistikken, driftsbudgettet og en travl hverdag. I fødevarebranchen betyder energioptimeringer ikke kun markante driftsbesparelser og dermed penge på bundlinjen. Det betyder også, at man kan profilere sig på at producere bæredygtigt. Og det er blevet afgørende for virksomhedernes profil og deres konkurrenceevne, tilføjer han

Udnytter både varme og kulde

Ifølge Ajcon-direktøren er det ikke standardløsninger, moderne fødevarevirksomheder leder efter.

- Der er en stigende interesse for tekniske specialløsninger, udarbejdet specifikt efter virksomhedens behov, og derfor søger mange en innovativ byggepartner med teknisk knowhow, siger han.

Løsningerne handler blandt andet om at få udnyttet den overskudsvarme, der opstår, når man køler fødevarer ned.

- Tidligere blev varmen bare sendt ud i den blå natur, men den kan jo lige så godt bruges til at opvarme for eksempel firmaets administration med. Og har man gulvvarme i et frostlager for at forhindre frosten i at trænge ned i gulvet, vil temperaturen i varmeslangerne være 8-10 grader - det kan bruges til at køle huset ned i sommermånederne, så man slipper for at bruge yderligere aircondition, nævner Christian Wihrs.

Ajcon har egen tegnestue og er således ifølge direktøren i stand til "at tænke alle de smarte løsninger ind", når en fødevarevirksomhed har brug for nybyggeri.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093