23948sdkhjf

Danisco også mærket af fødevarekrisen

Mange virksomheder mærker til den aktuelle fødevarekrise og manglen på råstoffer lægger nu en dæmper på Daniscos bioetanol-projekt.
Danisco er med sit amerikanske selskab Genencor verdens næststørste producent af enzymer til bioetanol, og de mærker i høj grad hvordan, bioetanol anses som grøn frelser på energiområdet, men gøres til sort slyngel i den tiltagende, globale fødevarekrise.

Kritikere mener nemlig, at den stigende produktion af bioetanol (etanol baseret på majs og korn) lægger uhensigtsmæssig beslag på god landbrugsjord og dermed rammer verdens fattige i kraft af de uhyggelige høje prisstigningerne på fødevarer.

- Der er mange misforståelser i den debat. Det er sandt, at bioetanolproduktionen lægger pres på markerne. Men man kan reelt ikke slutte, at fordi USA laver etanol på basis af majs, giver det et fødevareproblem i Indien og Kina, hvor de spiser mest ris, siger Genencor-direktør Tjerk de Ruiter i et interview med Børsen.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093