23948sdkhjf

Nyt mødested for fødevarefolk: Cookery er klar

Ambitiøst videncenter og showroom åbner i Odense i dag
Workshops, kurser, udstillinger, events, møder og ny inspiration til folk i fødevarebranchen.

Ambitionerne er store for det nye koncept med navnet Cookery, der bliver indviet i Odense i eftermiddag. Cookery er indbygget i storkøkkenudstyrproducenten Jøni Foodlines nye domicil ud til motorvejen, og Jøni har tilknyttet en stribe andre små og store foodtech-virksomheder som partnere.

En af dem er fynske Jeros, der laver rengøringsmaskiner til storkøkkener og detail- og fødevareindustrien. Jeros-direktør Evita Rosdahl er både imponeret og fuld af forventninger.

Fyldt med muligheder

- Der kan blive en rigtig god synergi i sådan et hus med plads til innovation. Det er jo ikke kun for maskinproducenter, men også for fødevareproducenter, som kan holde kursus eller workshop på et sted, hvor det nyeste udstyr bliver vist frem i et permanent showroom, nævner hun.

- Man kan også invitere alle økonomaer på kursus - eller det kan være, at kokkene har lyst til et arrangement, tilføjer Evita Rosdahl.

Ud over showroom/udstilling indeholder Cookery-byggeriet blandt andet et fuldt udstyret køkken med mulighed for fremvisninger, et auditorium med 150 siddepladser, en madskole med fire arbejdskøkkener samt mødefaciliteter og et loungeområde.

Når det hele bliver indviet fredag, er det også meningen, at de inviterede deltagere får mulighed for at give deres bud på de aktiviteter, der kan være i Cookery.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078