23948sdkhjf

Micro Matic runder 100 millioner solgte dimser

Ukendt fadøls-udstyr er en enorm succes for Fyn-firma
Odense-fabrikken Micro Matic har netop produceret anstikker nummer 100.000.000. Men selv om den har skabt det største moderne industrieventyr på Fyn, er der stort set ingen, der ved, hvad det er for en dims, skriver Fyens Stiftstidende

Anstikkeren lever da også et liv i det forholdsvis skjulte, for metaldimsen sidder som regel skjult nede i fadet sammen med øllet. Det er en slags dobbeltventil, som dels sørger for, at der kan komme CO2 ned til øllet, og dels hjælper med at føre øllet frem til glasset på bardisken.

Alt i alt har dette ene produkt, som Micro Matic for alvor begyndte at producere i 1971, været afgørende for, at Odense-virksomheden har udviklet sig fra en lille maskinfabrik til en verdensomspændende koncern. Anstikkeren er ikke Micro Matics opfindelse, men helt afgørende for succesen har været, at virksomheden begyndte at lave produktet i det hygiejnevenlige rustfri stål, nævner Fyens Stiftstidende.

- Vi har konstant forbedret kvaliteten og sænket prisen. Det er sket ved hele tiden at udvikle både produktet og produktionen, så en anstikker i dag er slet ikke det samme, som da vi startede - selv om det kan se sådan ud, siger C.C. Nielsen, der ejer halvdelen af koncernen, til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062