23948sdkhjf

Kina køber mere dansk kød end nogensinde

Fødevareministeren er i Beijing for at bane vej for endnu mere
Mens eksporten til Kina generelt er stagneret, har kineserne aldrig købt så meget dansk kød som nu.

De foretrækker gris på middagsbordet, og alt tyder på, at der i år bliver serveret flere svineører og grisehaler fra danske svin end nogensinde før. Nye eksporttal viser, at eksporten af dansk kød til Kina rundede to milliarder kroner fra juli 2014 til juni 2015. Det er en stigning på ni procent i forhold til samme periode året før.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er i denne uge på eksportfremstød i Kina og Vietnam for at bane vej for yderligere eksport af både fødevarer og miljøteknologi.

- Kina er den helt store motor for eksport af danske fødevarer uden for EU. Den voksende middelklasse er villige til at betale 50 kroner for et kilo kyllingefødder eller en liter øko-mælk, og efterspørgslen på gode fødevarer vokser. Men der er fortsat barrierer, så vi skal have åbnet for, at danske virksomheder også kan sælge pølser, fjerkræ og mere økologi til kineserne, siger Eva Kjer Hansen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078