23948sdkhjf

Lundbeck starter salg af Circadin® på det tyske marked

Lundbeck starter lanceringen af Circadin®. Først introduceres søvnmidlet i Tyskland og i løbet af 2008 vil der følge en lancering i yderligere 14 lande.
Circadin® blev godkendt af Europa-Kommissionen den 29. juni 2007 og Lundbeck forventer at introducere Circadin® på i alt 15 markeder i løbet af 2008.

- Vi er glade for at have lanceret Circadin® i Tyskland, som er det første af de 15 markeder i Europa, hvor Lundbeck forventer at lancere Circadin® i løbet af 2008, udtaler Lundbecks direktør for kommercielle aktiviteter Stig Løkke Pedersen og fortsætter:

- Circadin® er det første søvnmiddel som lanceres i Europa siden 1999 og med en ny virkningsmekanisme, som efterligner den fysiologiske
profil af kroppens egen melatonin-sekretion, vil Circadin® være et meget værdifuldt alternativ til traditionelle sovemidler, der alle har en række ulemper som f.eks. afhængighed og døsighed.

Om Circadin®
Circadin® er det første og eneste immaterialretligt beskyttede receptpligtige lægemiddel indeholdende melatonin med langsom frigivelse, der er blevet godkendt i EU. Melatonin er et naturligt forekommende hormon, som produceres af hjernens koglekirtel, og som spiller en afgørende rolle i reguleringen af døgnrytme og søvn.

Det endogene melatonin-niveau falder med alderen og bidrager muligvis til det udbredte problem med ringe søvnkvalitet, som ses blandt midaldrende og ældre mennesker. Administration af Circadin®, som grundlæggende efterligner den normale natlige melatonin-profil, forbedrer søvnkvaliteten og årvågenhed om morgenen samt forbedrer indsovningen blandt patienter på 55 år og derover.



Kilde: H. Lundbeck A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078