23948sdkhjf

Merrild Kaffe flytter ikke ret langt

Rykker nogle få kilometer over på den anden side af Lillebælt
De cirka 40 ansatte i detaildelen af Merrild Kaffe har fået ny ejer og skal flytte - men ikke ret langt.

Efter årsskiftet rykker Merrild Kaffe alle detailfolkene fra Middelfart på Fyn til Erritsø lige på den anden side af Lillebæltsbroen, skriver Fredericia Dagblad.

Flytningen sker i forbindelse med, at Merrild Kaffes salg til butikker 1. oktober blev overtaget af den italienske kaffekoncern Lavazza.

- Vi skal hen ad vejen ekspandere og søger allerede nu en række nye medarbejdere, som vil være med til at videreføre vores stolte traditioner på det danske kaffemarked og en øget markedsføring af italienske Lavazza, siger Merrild Kaffes direktør, Peter Falk, til dagbladet.

En del af Merrild skal hedde D.E.

Tilbage i Merrilds bygninger i Middelfart bliver andre af de tidligere ejeres danske afdelinger, som blandt andet sælger kaffe til kontorer og institutioner. Den del af forretningen hedder indtil videre også Merrild, men skal skifte navn, så kaffen kommer til at hedde D.E.

De mange ændringer skyldes storfusionen mellem D.E Master Blenders 1753 og Mondelēz' kaffedivision, som tilsammen nu udgør verdens største kaffehus med navnet Jacobs Douwe Egberts. På det danske marked betyder fusionen, at den nye virksomhed ikke længere må eje Merrild-brandet, som altså er solgt til Lavazza.

Fusionen samlede de danske kaffemærker Gevalia, Karat, Merrild og Café Noir under Jacobs Douwe Egberts, og EU-Kommissionen krævede derfor, at Merrild Kaffes butikssalg blev solgt fra, så man undgik en dominerende markedsposition
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127