23948sdkhjf

Fødevarefestival i Vejle undgår julen

56 udstillere - deriblandt nogle deciderede nørder - er med i weekenden
56 udstillere er med, når der i den kommende weekend er Fødevarefestival i Spinderihallerne i Vejle - og det er alt, hvad der overhovedet er plads til, oplyser en af arrangørerne, Jimi Kristensen.

- Vi har haft udsolgt i tre uger, og noget af det glædelige er, at 19 lokale producenter fra det lokale netværk Madværket er med. Nogle af dem er nogle virkeligt nørdede forretninger, for eksempel en, der kun laver rødbeder, siger Jimi Kristensen. Sammen med sin hustru, Sisse Hansen, arrangerer han hvert år Fødevarefestival en stribe forskellige steder i Jylland og på Fyn.

Håber på 4.500 gæster

I Vejle var der premiere sidste år, og da lå arrangementet i begyndelsen af december.

- Vi har lige rykket det 14 dage frem, for det gik ikke så godt med besøgstallet sidste år. Lidt naivt havde vi tænkt, at når festivalen ligger i midtbyen, vil folk kombinere fødevarefestivalen med at gå ud og købe julegaver. Men der kom kun 3.500, og vi vil gerne have flere med - målet i år er 4.500, fortæller Jimi Kristensen.

Næste Fødevarefestival på ægteparrets liste - og den sidste inden årssskiftet - foregår på Nørholm Gods ved Varde i weekenden 28.-29. november. Dér er 51 udstillere tilmeldt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094