23948sdkhjf

Skærsøgaard Vin kåret som Årets Vingaard

Dommerpanelet: Flere vine kan nu sagtens begå sig på restauranternes vinkort
Brancheorganisationen Danske Vingaarde kårede torsdag "Årets Vingård 2015”, og titlen gik til en af Danmarks i forvejen mest præmierede vinbønder, Sven Moesgaard fra Skærsøgaard Vin i Dons ved Kolding.

40 danske vine blev prøvesmagt og bedømt af tre professionelle vindommere på foreningens Dansk Vinshow, inden Skærsøgaard kunne kåres. Kriteriet for at vinde titlen er, at vingården opnår det højeste gennemsnitlige pointtal for sine tre bedste vine i konkurrencen.

Skærsøgaard Vin stod også bag Dansk Vinshows eneste guldmedalje, som blev givet for den mousserende vin ”Don´s Rosé Brut 2014”, lavet på Solaris- og Orion-druer

Dommerpanelet bestod af Tim Vollerslev og Rasmus Amdi Larsen, begge sommeliers, samt fødevarekonceptudvikler Jacob Klitgaard. Og dommerne var glad for at kunne se en udvikling i den danske vinproduktion.

Udbryderfelt på seks-syv producenter

- Det lader til, at der er et udbryderfelt på omtrent seks-syv producenter, som virkelig rykker. Disse producenter laver efterhånden så spændende og gode vine, at de sagtens kan begå sig på restauranternes vinkort og vinmenuer. Vi må håbe, at udbryderne også kan få endnu flere med op, så feltet i toppen bliver bredere, siger dommer Rasmus Amdi Larsen.

- Som altid går den største hæder til de hvide, søde og mousserende, men jeg vil gerne give enkelte rødvinsproducenter lidt ros. Førhen var det som om, at opskriften på dansk rødvin var at lave en "dansker- Amarone" - vin med masser af restsukker og fadsmag tilsat på den ene eller anden facon. I år begynder vi virkeligt at se vine, hvor producenterne godt tør lave en mere "kølig" stil af rødvine - med fokus på frugtighed og elegance fremfor de mere kluntede forsøg, vi før har set. Keep up the good work, tilføjer han.

De 40 vine, der blev bedømt, fordelte sig i kategorierne mousserende vin, hvidvin, rosévin, rødvin, dessertvin og hedvin. Udover guldmedaljen til årets vingård blev det til fire- sølv og syv bronzemedaljer til de danske vine. De øvrige medaljetagere var Ørnberg Vin, Nyholmgaard Vin, Guldbæk Vingård og Årø Vingård.

Danske Vingaarde er brancheorganisation for 60 professionelle vingårde med et beplantet areal på cirka 75 hektar. Produktionen i 2014 var ca. 350.000 flasker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093