23948sdkhjf

Kalu og Kokken går i kompagniskab

Alle foodservicekunder fra Kokkens Favorit skal serviceres af Kalu
Fjerkræspecialisten Kalu A/S, som også importerer og videresælger en lang række andre fødevarer fra hele verden, indgår pr. 1. december et strategisk samarbejde med Kokkens Favorit, der handler med og producerer forædlede kødprodukter.

Aftalen går ud på, at Kalu fra sin adresse i Kødbyen i København fremover skal varetage alle Kokkens Favorits foodservicekunder.

- Kalu er i en rigtig god udvikling, og vi vil gerne styrke vores position i Kødbyen ved at overtage foodservicedelen fra Kokkens Favorit, siger administrerende direktør i Kalu Carl Henrik Skovdal.

Lukker i Kødbyen

Kokkens Favorit har i år fået nye ejere med Lars Burkal som administrerende direktør, og virksomhedens produktion ligger i Skåne. Efter at have indgået aftalen med Kalu lukker Kokkens Favorit sine faciliteter i Kødbyen.

Carl Henrik Skovdahl oplyser, at Kalu forventer at udvikle nye produkter i tæt samarbejde med Kokkens Favorit.

- Det vil med tiden betyde nye varianter af højkvalitetspølser lavet på lam, fjerkræ og vildt. Sammen med den unikke mulighed for at kunne sælge Kalus øvrige sortiment ind til foodservicekunderne fra Kokkens Favorit vil det fuldende synergien mellem de to virksomheder, fremhæver direktøren.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078