23948sdkhjf

Rotter lukkede to af Lauras Bakerys afdelinger

Virksomheden hængte gammel glad smiley op i stedet for den sure
Bagerkæden Lauras Bakery har på kort tid fået lukket to af sine fem afdelinger af Fødevarestyrelsen på grund af rotter, skriver Ekstra Bladet.

Det gælder afdelingerne i Roskilde og Charlottenlund. De er begge åbnet igen, men mandag gav Fødevarestyrelsen butikken i Roskilde kritik for at skjule den kontrolrapport, der skulle oplyse kunderne om, at der havde været rotter i gulvet under butikken og i fødevarelageret i kælderen. I stedet havde Lauras Bakery ifølge avisen ophængt en stærkt forældet kontrolrapport med en glad smiley,

Måtte destruere to gange

I butikken i Charlottenlund opdagede personalet 15. september også en rotte. Alt brød, kage og emballage blev helt efter forskrifterne smidt ud, hvorefter Lauras Bakery åbnede igen, selv om hverken Fødevarestyrelsen eller skadedyrsbekæmperen havde givet grønt lys. Derfor blev Lauras Bakery lukket igen – og beordret til atter at destruere fødevarer og emballager.

Ekstra Bladet har bedt den daglige leder af Lauras Bakery, Helle Mejer, om at kommentere sagerne, men hun har ingen kommentarer overhovedet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093