23948sdkhjf

Dansk Cater tæt på den kvarte milliard

Overskuddet vokser igen hos cateringgiganten
Dansk Cater, der er moderselskab for en stribe af landets helt store aktører på cateringmarkedet, fortsætter med at vokse og kom ud af det seneste regnskabsår med et overskud på 248 millioner kroner. Det er en stigning på knap 33 millioner kroner fra året forinden.

Egenkapitalen er vokset fra 365 til 398 millioner kroner.

Selskabets ledelse konstaterer i sin kortfattede beretning, at årets resultat "svarer til forventningerne og anses for tilfredsstillende".

Dansk Cater med adresse i Svenstrup ved Aalborg ejer blandt andet AB Catering, BC Catering, Inco, Cater Food og Cater Grønt.

Ukendt omsætning

AB Catering og BC Catering er hver især delt op i en håndfuld lokale og regionale selskaber, der alle servicerer og sælger råvarer og hjælpemidler til den danske storkøkkensektor.

Dansk Cater oplyser ikke sin omsætning, men overskuddet er vokset hvert eneste år i de seneste fem regnskabsår. Selskabet er ejet af det overvejende kapitalfondsejede Euro Cater.

I begyndelsen af det seneste regnskabsår, der går fra 1. oktober til 30. september, indgik Dansk Cater en aftale om at overtage Metros butikker i Aarhus og Glostrup, men handlen faldt før jul sidste år til jorden, fordi den ikke blev godkendt af Konkurrencestyrelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094