23948sdkhjf

Whiskydestilleri i Stauning får 100 millioner fra megaproducent

Verdens største producent af øl, vin og spiritus skyder store penge i ni venners lokale virksomhed i Stauning.
For de ni venner der har startet Stauning Whisky, kræver det næsten en sjus.

Diageo, der er verdens største producent af øl, vin og spiritus, investerer nemlig mere end 100 millioner kroner i Stauning Whisky.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Det lille destilleri blev grundlagt af ni venner med passion for whisky. De kniber sig i armen i dag.

- Det er helt vildt og slet ikke til at tro. For 10 år siden stod vi og lavede whisky i en gryde.

- Nu har en stor international virksomhed investeret mange millioner i vores virksomhed, siger Lasse Vesterby, der er en af grundlæggerne, og som bliver direktør i virksomheden fra nytår, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Pengene skal blandt andet gå til et nyt destilleri på omkring 3.000 kvadratmeter, som skal ligge i forlængelse af det nuværende destilleri i Stauning. 

Sidste år producerede Stauning Whisky omkring 15.000 liter whisky, men når det nye destilleri står færdigt i 2018, skal det producere cirka 50 gange så meget.

Diaego har købt 40 procent af aktierne i firmaet. Virksomhedens ni grundlæggere kommer dermed stadig til at have aktiemajoriteten efter investeringen. De beholder således kontrollen over virksomheden.

- Det har været meget vigtigt for os, at sjælen i Stauning Whisky stadig vil være den samme, og at det stadig er os, der bestemmer. Det har Diageo også syntes var vigtigt, fordi de også investerer i den gejst og opfindsomhed, vi har, siger Lasse Vesterby.

Der er i dag fem fuldtidsansatte i virksomheden, men allerede til januar bliver det udvidet med to personer, når Lasse Vesterby tiltræder som direktør og erstatter Alex Højrup Munch, der i stedet bliver direktør for salg og marketing. 
Der

Derudover bliver grundlægger Henning Nielsen ansvarlig for indkøb og lager samt events og rundvisninger.

I den nærmeste fremtid vil de ansætte tre til fire nye medarbejdere, så der kan produceres i to-holds-skift.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078