Staten tjener 300 mio. kr. på at beskatte luften i is
Politikerne er trætte af den, is-producenterne er trætte af den, erhvervsorganisationerne er trætte af den.
Foto: Colourbox
Softice er underlagt samme afgift som almindelig is. Den bløde is har blot den omstændighed, at råvarerne til softice består af mælk, naturligt fedt og smagsstoffer, som er svære at afgiftsbelægge særskilt for netop den del, der går til softice. Derfor har de danske myndigheder valgt at pålægge afgiften efter, at råvarerne er pisket op til den færdige spise. Ofte er softice beriget med sukker, hvorved afgiften pr. liter bliver 6,98 kr.
Ved oppiskning til softice øges råvarernes oprindelige volumen med en faktor 1,65. Den proces betyder, at der er tilføjet ca. 65 pct. luft for at give den fyldige softice. Afgiften pålægges hele den færdige vare – og dermed også den luft, der er pisket ind i råvarerne.
Afgifter på pjank og pjat
- Vi har lagt afgifter på alt muligt pjank og pjat og tilmed også på luft, som får en softice til at svulme op. Spørgsmålet er, om det provenu på 300 mio. kr., staten får ind her, modsvarer den belastning, det pålægger de virksomheder, som skal administrere afgiften. Jeg mener, at der fra politisk hold er brug for, at der gøres op med en lang række fjollede afgifter, der er pålagt produktionen i dette land, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby til Foodculture.dk.
Ifølge en af Danmarks største is-producenter, Premier Is er problemstilingen langt mere alvorlig end beskatningen af luften i softice.
- Svulmeafgiften er naturligvis en lidt latterlig afgift – dels pga. betegnelsen og dels fordi mange kan se det fjollede i at beskatte luft, som tilsættes et produkt. Men is er formentlig den fødevare, som er hårdest beskattet i Danmark, siger Kim Gade Pedersen, økonomidirektør i Premier IS, Mejerigården A/S til Foodculture.dk.
Han mener, at den høje afgift på is reelt er konkurrenceforvridende i forhold til andre typer desserter og snacks.
- Det sekundære problem er, at is-afgiften beregnes på baggrund af volumen og ikke vægt. Typisk vejer 1 liter konsum is mellem 500 og 600 gram. Beregningsmetoden medfører altså, at alt konsum-is reelt er omfattet af svulmningsfgiften, siger Kim Gade Pedersen til Foodculture.dk.
Hårdt belastende for en lille industri
Kim Gade Pedersen har sådan set ikke noget principielt imod punkafgifterne, som rammer alle fødevarer, men han mener ikke, at forudsætningerne for dem altid opfyldes. Og det kommer særligt til udtryk som ulig konkurrence i forhold til udenlandske producenter, som sælger deres is i Danmark.
- En virksomhed kan opnå registrering enten som varemodtager eller som oplagshaver i Danmark. Som is-producent er det meget vanskeligt at opnå tilladelse til at blive registeret som oplagshaver – og konsekvensen heraf er, at danske is-producenter betaler punktafgift af produktionsspild, hvilket ikke gælder for produkter som er produceret i udlandet, forklarer Kim Gade Pedersen til Foodculture.dk og fortsætter:
- Overordnet kan det være meget svært at forstå baggrunden for hele systemet omkring is-afgift og punktafgifter, da afgifterne som helhed er konkurrenceforvridende, arbitrære og hårdt belastende for en meget lille industri i Danmark. Den eneste reelle forklaring og logik i det nugældende afgiftssystem er, at afgifterne bidrager med et provenu til statskassen – et relativt begrænset provenu i den store sammenhæng, men en kæmpe møllesten omkring halsen på is-branchen.
Indædt kamp mod grådig statskasse
På Christiansborg kæmper Liberal Alliances skatteordfører Merete Riisager en generel kamp mod skatter og afgifter. Og hun har også svulmningsafgiften med på listen over absurde afgifter, der bør fjernes.
- Vi kæmper en indædt kamp mod en grådig statskasse, men vores udfordring er, at der er mange afgifter at tage fat på. I en global verden er det svært at opretholde et højt skatte- og afgiftstryk, men vi gør alt, hvad vi kan for at komme dem til livs, men det tager tid, siger Merete Riisager til Foodculture.dk.
