23948sdkhjf

Nyt om navne: Formand genvalgt i DC Beef

De 53 medlemmer af Kreaturforum har enstemmigt besluttet at nuværende formand for DC Beef genvælges for de kommende to år.
Det var på det vedtægtsbestemte valgmøde i Kreaturforum at Peder Philipp blev genvalgt som formand for DC Beef de kommende to år. I sin egenskab af formand for DC Beef er han også medlem af bestyrelsen for både Danish Crown A/S og Leverandørselskabet Danish Crown AmbA.

Karsten Willumsen blev også genvalgt som næstformand for kreaturforum og fortsætter derfor som observatør i bestyrelsen for Danish Crown AmbA.

Peder Philipp og Karsten Willumsen er som formand og næstformand fødte medlemmer af Danish Crowns repræsentantskab. Derudover skulle medlemmerne af Kreaturforum vælge yderligere syv medlemmer til repræsentantskabet.

Erik Byskov og Britt Brøchner-Nielsen havde på forhånd meddelt, at de ikke ønskede at fortsætte som medlemmer af Kreaturforum og repræsentantskabet.

Jette Jakobsen, Ove Eriksen og Mogens Ravn er nyvalgte medlemmer af repræsentantskabet, mens Jørgen Larsen, Jens Lykou, Steen Nørgaard, og Ole Sørensen blev genvalgt. Søren Rasmussen og Hans Ulrik Lund er suppleanter.

Jørgen Larsen, Jens Lykou og Steen Nørgaard blev genvalgt til divisionsbestyrelsen for DC Beef.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078