23948sdkhjf

Emulgator-brand sendte ni til læge

En har fået forbrændinger - otte andre observeret for røgforgiftning
Dupont Nutrition Biosciences i Grindsted, der fremstiller blandt andet emulgatorer til fødevareindustrien, blev søndag ramt af en brand.

En håndværker er bragt til sygehuset med forbrændinger på hænder og arme, mens otte andre er blevet tilset af en læge og sendt hjem, hvor de skal være under observation for røgforgiftning.

I første omgang oplyste Sydøstjyllands Politi, at alle ni blev bragt til sygehuset, men det viser sig altså, at det kun gælder håndværkeren, der blev forbrændt.

Branden opstod i forbindelse med håndværkerarbejde.

- I forbindelse med noget svejsearbejde på virksomheden har man opsat nogle presenninger, og det er dem, der gået ild i, fortæller vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

- Det er formentlig en gnist i forbindelse med svejsearbejdet, der har antændt dem, fortsætter han.

Branden er slukket på virksomheden, der tidligere var kendt som Grindstedværket.

- Da der er tale om en risikovirksomhed i vores område, vil vi gerne understrege, at der ikke er fare for de omkringboende, siger vagtchefen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063