Konkurser: Et blodigt halvår fylder i statistikken
Svigtende ordrer og en strammet kreditklemme tog livet af overraskende mange industrivirksomheder i første halvår af 2015 – men vinden er vendt.
Af Casper Bæhr
Og fortsætter medvinden, der især blæser ind over grænsen fra Tyskland, kommer industrien trods et dystert forår ud af 2015 med det laveste antal konkurser siden 2010.
Det så ellers ud som om, at tendensen med et faldende antal konkurser i industrien fra år til år siden 2010 skulle brydes. Årets første fem måneder bød alle på flere konkurser end i den tilsvarende måned i 2014, og tilbage i april var der afsagt 42 procent flere konkursdekreter sammenlignet med året før.
Magre virksomheder bukkede under
Årsagen til de stigende danske konkurstal siden sensommeren 2014 skal primært findes i geopolitisk uro omkring Krim, opbremsning i den kinesiske vækst og oliekrisen i Norge, mener Christian Eskelund-Hansen, der er chefkonsulent i Industrisamarbejdet – en del af DI.
- Den accelererede konkursudvikling er sandsynligvis et udtryk for, at en række eksportvirksomheder ikke har haft den rette polstring, da en række vigtige markeder svigtede, siger han og glæder sig samtidig over, at andet halvår af 2015 har budt på stadig færre konkursramte industrivirksomheder.
Den manglende finansielle modstandsdygtighed skal ses i lyset af, at finanskrisen i forvejen har pillet flæsket af mange små og mellemstore industrivirksomheder.
- Der er stadig rigtig mange mindre virksomheder, der ikke har ret meget at lave. De er udmagrede og kører med et produktionsapparat, som er skåret helt ned. Og når nogle ordrer så svigter, er der ikke mere at give af, sagde branchedirektør hos Industrisamarbejdet Ole Storm Jeppesen, da konkursbølgen toppede i foråret.
Ole Storm Jeppesen forklarede samtidig, at de mindre aktører ikke har oplevet fordelene af, at en stor del af den ordremængde, der gik tabt i 2008 har fundet vej tilbage til dansk industri. I stedet ser branchedirektøren en knækket industri, hvor de større og mere eksporttunge aktører trækker fra.
Kreditklemmen strammes
Ifølge Mikael Tipsmark, der er branchechef for industri hos Arbejdsgiverne, er pengeinstitutternes strammede kreditklemme den primære årsag til, at mange SMV'ere har været tvunget til at dreje nøglen om.
- Det er ikke længere så meget mangel på gode virksomheder eller gode projekter, der gør at virksomhederne går konkurs. Det er mangel på likviditet og finansieringskilder, siger han.
Branchechefen oplever, at rigtig mange virksomheder må lade livsvigtige vækstscenarier glide sig af hænde, fordi banken ikke vil eller kan spille med på grund af skærpede solvenskrav fra Finanstilsynet. Et solvenspres som pengeinstitutterne også overfører til de mindre robuste industrivirksomheder, som pludselig risikerer, at kassen med driftsmidler smækker i.
- De meget solvente virksomheder vinder kapløbet. Og taberne er dem, der er knap så stærke og skal ned i banken med hatten i hånden, siger Mikael Tipsmark.
Når konkursåret 2015 gøres op, forventer Mikael Tipsmark trods alt et faldt i antallet af konkurser på 10 procent. Og det skyldes blandt andet, at de danske virksomheder har en tilpasningsfordel, hvor eksempelvis virksomheder, der er godkendt til fødevarer, vil have lettere adgang til at levere stål til andre branche
