23948sdkhjf

Året der gik: De mindste hits på Food Supply

Vi kommer ikke uden om det: Ikke alle artikler på Food Supply er lige populære
Blandt de mange millioner artikler, Food Supply i løbet af 2015 har bragt i det daglige nyhedsbrev, er der også nogle, som ikke trækker vildt mange læsere, for nu at sige det mildt.

Vi har lavet en liste over de mindste hits på Food Supply i året, der gik - en liste, som også godt kunne have heddet "Artikler som folk er nærmest helt ligeglade med ..."

Den femtemindst læste artikel om den danske fødevarebranche bragte vi 13. oktober under overskriften Carlsberg sparer på CO2'en. . Nærmest ingen ved det, men den handlede om, at bryggeriet har formået at skære 8.500 tons CO2 af transporten fra øst til vest ved at læsse lastbiler på togvogne.

Marginalt mere populær var vores artikel fra 20. maj om, at Hartmann fastholder forventningerne . Dér forsøgte vi at sprede budskabet om, at især de sydamerikanske og amerikanske aktiviteter trak op i første kvartal hos æggebakkeproducenten.

Listens tredjemindst læste artikel er fra april og handler om, at der alligevel ikke kunne spores listeria i nogle pakker med juliennemix, som burgerkæden McDonald's ellers havde under mistanke:
McDonald's afblæser listeria-alarm

Dollarkurs og Merrild

Så var der 23. april artiklen Novozymes opjusterer på grund af favorabel dollarkurs . Den ligger som den næstmindst attraktive set med læserøjne.

Og nu, tadaaaa - her kommer nyheden om, hvilken fødevarerelateret artikel, der havde færrest læsere på Food Supply i 2015. Det var beretningen i september om, at Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, er valgt som præsident for den store, fælleseuropæiske landbrugsorganisation COPA. Fik du lige som langt over 10.000 andre nyhedsbrevmodtagere ikke læst den, så er chancen her igen:
Toppost til dansk landbrugsformand. .

Og som tak for, at du læste dette tilbageblik på 2015 til ende, bliver du belønnet med at slippe for at være mystificeret over det, der står i indledningen om millioner af artikler på Food Supply. Det passer ikke helt - det rigtige tal er snarere 1.655 ...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078