Royal Atlantic Seafood konkurs
Handel med fiskeforretning bliver undersøgt af kurator
Det konkursramte selskab har tilsyneladende solgt forretningen til Aarhus-selskabet FineFood, men den handel er kuratoren hos Maare Advokater, Martin Goldschmidt, nu ved at undersøge. Han ser nærmere på, om ejerne har vidst, at det trak op til en konkurs, da man solgte aktiverne fra, og om aktiverne er solgt til markedsværdier, skriver fyens.dk.
- Vi kan registrere, at der fortsat drives virksomhed på adressen, men vi kan ikke se, at lejemålet i virkeligheden er overdraget til en ny ejer, siger Martin Goldschmidt til mediet.