23948sdkhjf

Så er Jais Valeur på plads

Danish Crowns nye topchef sætter sig for bordenden i dag
Efter at have brugt to måneder på at lære koncernen at kende overtager Jais Valeur i dag posten som Group CEO fra Kjeld Johannesen, der har været Danish Crowns topchef gennem 27 år.

Siden midten af november har Jais Valeur været rundt i et utal af kroge i den vidt forgrenede koncern. På den måde har han på første hånd fået indsigt i Danish Crowns opbygning samt ikke mindst de udfordringer og muligheder, som de enkelte selskaber i koncernen står med lige nu.

- Danish Crown er en veldrevet virksomhed. Der er dygtige medarbejdere, der arbejder stenhårdt, loyalt og på mange tidspunkter af døgnet, så i mine øjne er der ingen tvivl om, at Danish Crown har et stærkt fundament at bygge videre på. Generelt set står virksomheden rigtig godt i den internationale konkurrence, så jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, siger Jais Valeur.

I den kommende tid skal han blandt andet besøge en række af Danish Crown vigtigste samarbejdspartnere.

Jais Valeur kom til slagterikoncernen fra et job som Executive Vice President hos Arla Foods, hvor han med enkelte afstikkere til Royal Unibrew og New Zealand Dairy Board havde været siden 1986 i en række funktioner.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078