Bavarian Nordic påbegynder kliniske forsøg mod prostatacancer
Bavarian Nordic har påbegyndt kliniske fase I/II forsøg med sin terapeutiske vaccinekandidat mod prostatacancer.
Denne terapeutiske MVA-BN®-baserede vaccine er udformet til at fremkalde et cellulært og humoralt immunrespons imod de to antigener, PSA og PAP (det prostataspecifikke antigen og prostatisk phosphatase), der begge er velkendte prostatacancer angrebspunkter.
Prostatacancer udgør sammen med brystcancer to af de tre største cancerformer - begge med mere end en halv million nydiagnosticerede patienter om året globalt pr. indikation, og med begrænsede behandlingsmuligheder.
Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler:
- Påbegyndelsen af kliniske forsøg med vores terapeutiske prostatacancervaccine er et stort fremskridt for vores cancerportefølje, og med både bryst- og prostatacancervacciner i klinisk udvikling, har vi nu styrket vores forretningsområde inden for cancer, hvilket er et opprioriteret område i vores nyligt opdaterede strategi."
Kilde: Fondsbørsmeddelelse