23948sdkhjf

Dagrofa forlænger sin vælg dansk-støtte

Fødevareproducenter fortsætter med at få 50 øre
Dagligvarekoncernen Dagrofa har valgt at forlænge sin kampagne til fordel for danske fødevarer og deres producenter. Kampagnen, hvor forbrugerne automatisk beder Dagrofa sende 50 øre retur til producenterne, når de køber varer med mærket ”Du køber - vi gi’r”, løber dermed nu til udgangen af marts.

Ordningen har fungeret siden september.

- Vi har valgt at forlænge den første kampagne i vores Vælg Dansk-initiativ, hvor vi ønsker at bakke op om de gode, danske producenter. Det skyldes dels, at forbrugerne har taget godt imod kampagnen, og dels at vi populært sagt vil købe lidt tid til at komme helt i mål med næste tiltag over for forbrugerne, som vi forventer klart til april, siger Markela Dedopoulos, kommunikationsdirektør i Dagrofa.

- Vi gør os naturligvis ingen forestillinger om, at vi redder danske landbrug eller arbejdspladser med det her. Men vi sender et klart signal om, at vi vil de gode, danske producenter, og vi giver forbrugerne et klart valg. Håbet er, at vi dermed skaber endnu mere fokus på de danske varer, tilføjer hun.

De mærkede varer dækker over produkter fra, hvad Dagrofa betegner som danske kvalitetsproducenter, herunder svinekød, oksekød, mælk, æg, frugt og grønt. De fås i 630 dagligvarebutikker i kæderne Meny. Kiwi, Spar og Min Købmand.

For forbrugerne er prisen på de mærkede varer uændret. Tilbagebetalingen finansieres alene af Dagrofa.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.463