23948sdkhjf

- Dårlige landmænd skal holde sig væk

Økologi egner sig ikke for alle, konstaterer Økologisk Landsforening
Med det igangværende øko-boom og med den nye hotline for landmænd, der ønsker at være med i succesen, kan 2016 meget vel blive det hidtil største år hvad angår omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug i Danmark.

Det vurderer markedschef for Økologisk Landsforening Henrik Hindborg

- Ja, vi håber, at få det allerstørste antal beslutninger om at omlægge nogensinde. Sidste år kom der 124 helt nye økologer, mens 164 andre landmænd besluttede at udvide deres økologiske område. Så alt i alt blev der truffet beslutning om at omlægge 22.000 hektar, nævner markedschefen.

Det er dog ikke alle landmænd, han vil opfordre til at komme med på vognen.

- Hvis det halter med den faglige kunnen som landmand, så lad for Guds skyld være med at gå over til økologi. Så bliver det alt for svært. Men en dygtig landmand kan næsten altid regne med at tjene flere penge som økolog, konstaterer Henrik Hindborg. Han tilføjer, at han selvfølgelig ikke ønsker at gøre sig til dommer over, hvem der er gode og dårlige landmænd, men at erfaringen bare siger, at man skal passe på, hvis ikke man har den nødvendige faglige kunnen.

To typer tjek

De 381 øko-omlægningstjek, som hans landsforening udførte sidste år hos landmænd, har indtil nu medført, at 59 af landmændene har besluttet at konvertere. Men da flere af øko-tjekkene er udført i slutningen af året, kommer der helt sikkert flere positive beslutninger til, fastslår markedschefen.

Der er tale om to typer tjek: Dels et tjek, hvor Økologisk Landsforening i samarbejde med kommunerne ringer til landmænd, der dyrker i drikkevandsfølsomme områder. Og dels et tjek, der kommer i stand som følge af, at en øko-interesseret landmand selv tager kontakt. I sidstnævnte tilfælde er succesraten på cirka 50 procent omlægninger i løbet af det første år, mens drikkevandstjekket har en succesrate på cirka 20 procent.

Henrik Hindborg oplyser, at øko-tjekkene i de drikkevandsfølsomme områder sidste år var i stort overtal, men det vil formentlig ændre sig:

- Nu svinger pendulet over til, at rigtig mange selv kontakter os, vurderer han.

Siden 2008 har Økologisk landsforening gennemført cirka 1.100 omlægningstjek.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078