23948sdkhjf

Ny pulje på 25 millioner til akva-projekter

Minister fremhæver Seafood Limfjord
Med en ny pulje på 25 millioner kroner vil miljø- og fødevareministeren booste akvakulturer - altså opdræt og produktion af fisk, skaldyr og tang i havet.

- Pengene skal sætte mere gang i dansk akvakultur, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til DR P4 Midt & Vest.

Som et godt eksempel på det, hun gerne vil støtte, nævner ministeren virksomheden Seafood Limfjord i Nykøbing, der producerer økologiske muslinger.

Seafood Limfjord fik sidste år 445.000 kroner fra puljen til akvakultur, og det har betydet, at virksomheden har udvidet produktionen af økologiske muslinger, fortæller indehaveren af Seafood Limfjord, Alex Mikkelsen, til DR P4 Midt & Vest.

- Jeg forventer at producere mellem 1.000 og 1.400 tons, siger han. Det vil gøre Seafood Limfjord til landets største producent af økologiske muslinger.

Fra i dag er der åbnet for yderligere 25 millioner kroner i statstilskud til udvidelser og moderniseringer af havbrug og dambrug. Behovet for opdrættede fisk og skaldyr bliver nemlig større i de kommende år, mener miljø- og fødevareministeriet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093