23948sdkhjf

Rawbite har (måske) hul igennem til Hollywood-film

Slikmesse gav lovende resultater for danske deltagere
Gentofte-virksomheden Rawbite, der producerer økologiske frugt- og nøddebarer, er muligvis på vej til at slå igennem i Hollywood.

Det fortæller Rawbite-medstifter Rolf Nolsøe Bau, efter at virksomheden netop har deltaget på den store slik- og snacks-messe ISM i Köln.

Han oplyser, at en repræsentant for det store Hollywood-selskab Warner Bros. henvendte sig til Rawbite for at tale om muligheden for at bruge firmaets produkter i forbindelse med en film-release. Så nu er Rolf Nolsøe Bau spændt på, hvad det vil føre til.

I det hele taget gav messen masser af gode nye kontakter for de ialt 36 danske producenter af alskens former for slik, snacks, marmelade og andre søde produkter, der udstillede i Köln.

En stribe af dem deltog på en fælles stand arrangeret af netværket Bio Aus Dänemark og DI Fødevarer, og det med stor succes, lyder meldingen fra Bio Aus Dänemark.

- Vi har holdt en pause med ISM siden 2008. Men messen har udviklet sig, så nu ville vi give den en chance igen, og vi kommer absolut hjem med et positivt indtryk. Vi har noteret 35 kontakter på potentielle kunder, som vi nu skal arbejde videre med, fortæller eksportmanager Claus Andersen fra Scandic Food om messeudbyttet.

Hos Rawbite er det ikke kun Hollywood-kontakten, der gør Rolf Nolsøe Bau tilfreds:

- Det var første gang, vi var med, men vi kommer helt sikkert også næste år. Vi talte seriøst med importører fra 25 markeder. Især mærkede vi stor interesse fra Israel, Holland, Irland, Rumænien, Frankrig og Storbritannien. Det er lande, hvortil vi meget gerne vil udvide vores net af professionelle distributører, siger han.

Gæster fra hele verden

ISM bliver holdt hvert år og samler branchefolk som fra hele verden, både som udstillere og som gæster.

- Det er et rigtig godt sted at være for producenter af sødevarer af enhver slags. Også fordi der sideløbende med selve messen er en særlig messe - ProSweets Cologne ¬- med ingredienser og udstyr til fødevareindustrien. Her kan man som producent få ideer til nye produkter og nye produktionsmåder, nævner Malene Aaris, projektleder i Bio Aus Dänemark.

Det var i år sjette gang, Bio Aus Dänemark organiserede en stand på ISM, og anden gang det skete i samarbejde med DI Fødevarer.


BILLEDTEKST til foto som kan hentes via link herunder:
Rawbite er en af de danske virksomheder, som tog hjem fra årets ISM messe i Köln med tasken fuld af nye lovende kontakter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063