23948sdkhjf

BioGasol får 85 millioner

Der er nu nyt håb for BioGasols 2. generations bioethanolanlæg på Bornholm. Virksomheden har netop modtaget offentlig støtte på 85 millioner kroner.
BioGasol er glade for, at partierne bag globaliseringspuljen har besluttet at frigive resten af statspuljen til anden generations bioethanol til uddeling i år.

Den danske iværksættervirksomhed BioGasol blev forbigået ved EUDP-bestyrelsens (bestyrelsen for det Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) første støtterunde til 2. generations bioethanol. EUDP-bestyrelsen valgte i stedet at give penge til DONG Energy. Det satte BioGasols projekt på Bornholm under stort pres, da næste uddelingsrunde først ville finde sted næste år.

Presset lettes
Men presset ser nu ud til at lette efter, at partierne bag globaliseringspuljen har sat resten af bioethanol-puljen – godt 85 mio. kr. – fri til uddeling allerede i år. Det er EUDP-bestyrelsen, som skal uddele midlerne.

- Vi er selvfølgelig utroligt glade for, at pengene bliver frigivet allerede i år. For det giver os nye muligheder for få støtte til vores demonstrationsprojekt på Bornholm. Og da vi nu er i rigtig god dialog med EUDP-bestyrelsen, ser det meget lyst ud for os og Bornholm. Går alt som vi forventer, så kan vi til klimatopmødet i 2009 vise verden et nyt, innovativt og dansk bioethanolprojekt, der vil imponere, siger adm. direktør i BioGasol, professor Birgitte K. Ahring.

Foran konkurrenterne - Den internationale konkurrence inden for 2. generations bioethanol er benhård. Det gælder om at komme først for at få størst betydning på markedet. Det er meget fornuftigt, at regeringen og aftalepartierne nu giver los og bruger de resterende midler i år. Dermed er Danmarks chancer for at få en god bid af eksportmarkedet øget betydeligt, siger professor Birgitte K. Ahring.

BioGasol vurderer at have et teknologisk og udviklingsmæssigt forspring på godt to år i forhold til sine konkurrenter.

Kilde: BioGasol

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094