23948sdkhjf

Danish Crown fastansætter 11 syrere

Dermed er 14 ud af 16 fra praktikforløb i fast job
11 syriske flygtninge, der er i gang med et seks måneders praktikforløb hos Danish Crowns slagteri i Blans, er blevet fastansat, skriver JydskeVestkysten.

- Forløbet har været en stor succes. Syrerne er kommet med en helt ekstraordinær motivation. De vil altså bare det her, siger fabrikschef Ole Carlsen til avisen.

I alt 16 syrere begyndte i slutningen af oktober i praktik på slagteriet. To måtte hurtigt give op på grund af fysikken, mens tre blev fastansat efter to måneder, og nu har også resten altså fået fast job og kommer til at arbejde under de samme lønvilkår som alle andre i Danish Crown.

Danish Crown har et princip om kun at ansætte folk, der kan gøre sig forståelig på dansk. De 11 syrere, som netop er blevet fastansat, har lovet, at de i deres fritid vil tage noget danskundervisning, skriver JydskeVestkysten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062