23948sdkhjf

Dansk pulver skal kunne klare mere varme og fugt

Projekt skal hjælpe fødevareindustrien med at stå stærkt på eksportmarkedet
Den danske fødevare-, foderstof- og lægemiddelindustri har brug for bedre pulvere for at stå stærkt, når det handler om eksport til nye vækstmarkeder.

Det konstaterer Teknologisk Institut, som med et nyt projekt vil sikre ny viden og teknologiske løsninger til industrien – løsninger, der er nødvendige for at forstå og styre håndtering, opbevaring og anvendelse af tørre produkter.

Industrierne har en omfattende produktion af tørre produkter som enzymer, antioxidanter og aktivstoffer. Men der er store udfordringer med eksport af tørre produkter til nye vækstmarkeder med høj luftfugtighed og temperatur.

- Der mangler viden

- Der mangler viden om, hvordan man kan forhindre disse kvalitetsforringelser i pulveret. Der kan komme farveændring eller ændring i smag og lugt. Eller et farmaceutisk pulvers aktive stoffer kan blive nedbrudt med tiden, fordi der kan komme ilt eller vand til pulveret. Det kan også være et problem, at et pulver sætter sig fast i emballagen, når man tømmer posen, forklarer Eleonora Miquel Becker, faglig leder ved Center for Fødevareteknologi på Teknologisk Institut.

Blandt de virksomheder, der har stor interesse i projektet, er Fertin Pharma i Vejle, som fremstiller medicinsk tyggegummi ud fra pulveringredienser. Her vil man gerne nå frem til mere kemisk og fysisk stabile produkter, for eksempel ved at tyggegummiet forarbejdes uden brug af varme i produktionsprocessen. Varme og fugt under opbevaring påvirker også tyggegummiet både fysisk og kemisk, herunder nedbrydning af aktivstofferne såsom nikotin.

Udfordringerne kan ikke håndteres med den nuværende viden om nedbrydningsprocesser, og der er derfor behov for handling. Løses udfordringerne ikke, vil det få betydelige økonomiske konsekvenser for danske virksomheder, der ønsker en øget vækst i eksport af varer til fjerne markeder, nævner Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078