23948sdkhjf

Azilect forsinker udviklingen af Parkinsons sygdom

Klinisk undersøgelse dokumenterer, at Azilect 1 mg tabletter forsinker udviklingen af Pakinsons. Undersøgelsen bekræftede også Azilects sikkerhed og tolerabilitet.
Lundbecks partner Teva Pharmaceutical Industries Ltd. har i dag offentliggjort den vellykkede afslutning af ADAGIO, som er en fase III-undersøgelse, der er tilrettelagt for at påvise, at Azilect® 1 mg tabletter kan forsinke udviklingen af Parkinsons sygdom. I undersøgelsen mødte de allerede markedsførte Azilect® 1 mg tabletter alle tre primære effektendemål såvel som de sekundære og andre effektendemål, alle med statistisk signifikans.

Lundbeck markedsfører Azilect® i Europa. På de tre største europæiske markeder, Storbritannien og Nordirland, Tyskland og Frankrig, markedsfører Teva og Lundbeck Azilect® i fællesskab.

Om undersøgelsen
ADAGIO er en randomiseret, multicenter, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret, parallel-gruppe undersøgelse, der undersøger rasagilins potentielle sygdomsmodificerende effekt i 1.176 patienter med ubehandlet Parkinsons sygdom i de tidlige stadier. Patienter fra 129 centre i 14 lande blev randomiseret til tidlig-start behandling (72 ugers behandling med rasagilin1 mg eller 2 mg én gang dagligt) eller forsinket-start behandling (36 ugers behandling med placebo efterfulgt af 36 ugers rasagilin 1 mg eller 2 mg én gang dagligt [aktiv behandlingsfase]). Den primære analyse af undersøgelsen var baseret på ændring i samlet UPDRS (Unified Parkinson's Disease Rating Scale)

Kilde: Lundbeck

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08