23948sdkhjf

Koff bliver medejer af vandmillionærs juicefirma

Aqua d'or-stifteren Allan Feldt i partnerskab med ejeren af Kohberg og Nakskov Mill Foods
Allan Feldt, stifter af kildevandsuccesen Aqua d’or, har solgt en del af sin nye, lollandske juicevirksomhed Seimei til fødevarekoncernen Koff.

Koff er moderselskabet bag blandt andre Kohberg, Nakskov Mill Foods, Isis og Crispy Snack, og med overtagelsen af anparter i Seimei kommer koncernen altså også ind på juicemarkedet.

Seimei producerer en stribe friskmostede frugtjuicer og satser også på et nyt, innovativt produkt med navnet Fuldkornsjuice, som indeholder 12,5% af den anbefalede daglige mængde fuldkorn. Virksomheden har desuden opfundet en sund snack, der fremstilles af pulp fra juiceproduktionen.

- Stolt

- Jeg er stolt over at blive en del af familien “Koff”, som jeg altid har beundret. Jeg vil via min viden fra et langt arbejdsliv indenfor drikkevarer og ikke mindst via hårdt arbejde sikre, at dette partnerskab bliver en succes for begge parter, fortæller Allan Feldt i en pressemeddelelse.

Ifølge Koff-direktør Jesper Fogtmann opstod kontakten mellem Koff og Allan Feldt ved en tilfældighed.

- Men det stod hurtigt klar for os, at der var et godt match mellem de to selskaber og især de værdier, begge parter ønsker at arbejde med og være kendte for. Vi har været aktive i Nakskov i mange år med Nakskov Mill Foods og er glade for at kunne øge vores tilstedeværelse og aktiviteter i en by, der har været god for os, bemærker han.

Allan Feldt solgte Aqua d'or til Danone i 2006 og har været med i det nye juiceprojekt på Lolland siden 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079