23948sdkhjf

Cider er på fremmarch

Klassiske specialøl får konkurrence af nye spillere
Cider er på hastig fremmarch i Danmark, hvor et hav af såkaldte ciderister er skudt op i de senere år.

Mediet FødevareWatch har talt med lang række centrale spillere inden for specialølmarkedet, som alle peger på, at ciderens æra er kommet.

Bryggerierne Kølster Malt & Øl, Ørbæk Bryggeri, Svaneke Bryghus og Nørrebro Bryghus har allerede lavet deres version af den mousserende drik, og den berømte danske brygger Mikkel Borg Bergsø, som står bag bryggeriet Mikkeller, er også på vej med sin.

Han mener, at cideren uden tvivl er det nye mikrobryg - og at den er kommet for at blive:

- Cider er blevet langt mere populært, end det var før. Jeg prøvede at lave cider for første gang for seks-syv år siden, sådan noget rigtig craft-cider gæret med vildt gær. Det var der ikke nogen, som forstod, men det er helt klart ved at ændre sig nu, siger han ifølge FødevareWatch.

Meyer med på bølgen

Gastronomen Claus Meyer er også hoppet med på bølgen. Sammen med Nørrebro Bryghus har han lavet en tør, økologisk cider. Han peger på, at Carlsbergs populære mainstream-cider Somersby har banet vejen.

- Når cider har så stort et potentiale, er det fordi den har stor drinkability. Vi nyder cider som aperitif eller måltidsdrik, og man får hurtigt sat nogle liter til livs. Carlsbergs arbejde i kategorien har jo også været til at få øje på, og når så mange investerer i bryggeudstyr og bryggerier, så opstår der masser af fri kapacitet. Og så kan cider jo simpelthen med sin fine balance mellem frugtsødme, syre og bitterhed jo bare smage forbandet godt, skriver Claus Meyer i en mail.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066