23948sdkhjf

Arla klar til at investere i Nigeria

Har officielt forpligtet sig til at hjælpe afrikanerne med deres mælkeproduktion
Arla har nu officielt forpligtet sig til at investere i Nigerias lokale mejeriproduktion og til at dele viden om landbrugsmetoder samt andre aspekter af mælkeproduktion, som vil forbedre den lokale produktion af rå mælk og dets kvalitet. Formålet er at bidrage til bæredygtig udvikling i mejerisektoren og vækst i Nigeria.

Det skriver mejerikoncernen i en pressemeddelelse.

Arlas direktør for det regionale kontor i Afrika syd for Sahara, Steen Hadsbjerg, underskrev en hensigtserklæring tirsdag under et besøg af en dansk erhvervsdelegation - et besøg, som var arrangeret af det danske udenrigsministerium.

- For at Arla skal have en succesfuld virksomhed i Nigeria på langt sigt, er det vigtigt, at vi engagerer os i udviklingen af den lokale mejeriproduktion. Den nigerianske regering ser meget positivt på de virksomheder, der forpligter sig til at tage et lokalt ansvar og bidrager til at skabe en bedre balance mellem importerede og lokalt producerede mejeriprodukter på markedet, siger Steen Hadsbjerg.

Han er i øjeblikket i en detaljeret dialog med en lokal mejerivirksomhed i Nigeria, og Arla forventer at kunne offentliggøre yderligere detaljer i den nærmeste fremtid.

Omfattende undersøgelse

I 2015 Arla lavede en omfattende undersøgelse i Nigeria for at vurdere, hvordan mejeriselskabets stigende aktiviteter i landet påvirker den lokale mejerisektor, og om det har nogle negative virkninger på de lokale landmænds menneskerettigheder. Arla konkluderede i rapporten, at mejerisektoren i Nigeria lider af en række barrierer, og at Arla’s tilstedeværelse vil være forbundet til en fortsat underudvikling af den nigerianske mejerisektor.

For at afbøde potentielle negative virkninger på længere sigt, har Arla nu besluttet at engagere sig i udviklingen af den lokale mejeribranche.

I sin Strategi 2020 forventer Arla at tredoble sin omsætning fra forbrugerprodukter i Afrika syd for Sahara inden 2020 - den største vækst forventes at komme i Nigeria og Vestafrika.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093