23948sdkhjf

Tican og Danish Crown bliver direkte ejere af SPF

Danish Crown og Tican bliver i fællesskab direkte ejere af SPF-Danmark.
Danske Slagteriers bestyrelse har besluttet at udskille handels- og transportselskabet SPF-Danmark fra Danske Slagterier. Det indebærer at Danske Slagteriers to største medlemsvirksomheder, Danish Crown og Tican, i fællesskab bliver direkte ejere af SPF-Danmark. De konkrete virksomheder, der berøres af udskillelsen er: SPF-Selskabet, Dansk Grisetransport og UNI-Transport. Den fjerde SPF-DK-enhed SPF-Sundhedsstyringen forbliver dog i Danske Slagterier.

- Beslutningen er truffet fordi Danske Slagteriers bestyrelse ønsker at sikre bedst mulig kommerciel sparring til SPF-Danmark. Danske Slagterier er en brancheorganisation, og kommercielt fokus er derfor ikke vores primære fokus. Det er derfor helt naturligt, at vi forankrer ejerskabet af en kommerciel forretning som SPF-Danmark er, hos kommercielle virksomheder, siger Danske Slagteriers formand, Bent Claudi Lassen.

I juni 2006 besluttede Danske Slagteriers bestyrelse, at DS’ datterselskaber skulle operere på fuldt kommercielle vilkår. Det har ført til, at SPF-Danmark over de senere år er blevet betydeligt mere kommercielt fokuseret, hvilket bl.a. har resulteret i stigende overskud i de to seneste regnskabsår. DC og Tican er allerede i dag, som de to største medlemmer af Danske Slagterier, indirekte ejere af SPF-Danmark. Nu bliver de blot direkte ejere.
Der er således udelukkende tale om en rent teknisk beslutning, der ikke får praktisk betydning for hverken medarbejdere eller kunder.


Kilde: Danske Slagterier

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109