23948sdkhjf

For fem kroner blandet mysli

Sandy Jørgensen var træt af at blande sin egen mysli, så han har startet en forretning, der skal løse problemet
- Jeg ville gerne blande min egen mysli, men jeg syntes, at det var vanvittig dyrt at blande det selv. Det passede også dårligt med mængden på mange af de produkter, jeg ville blande i min mysli. Det irriterede mig, siger 28-årige Sandy Jørgensen fra Nørresundby.

Derfor har han startet en ny forretning på nettet, Økomix, der hjælper på hans irritation. Og forhåbentligt også andres.

På hjemmesiden Økomix.dk kan man selv blande sin egen mysli. På siden klikker man på nogle af de over 50 forskellige produkter, som man vil have i müslien. Og når man har færdigblandet på hjemmesiden, doserer Sandy Jørgensen selv produkterne, og posen bliver sendt til døren.

Men hvorfor kan man ikke bare selv blande sin mysli?

- Det kan man også, siger Sandy Jørgensen.

- Men det er bare besværligt. Skal man eksempelvis have økologiske og eksklusive bær i sin blanding, kan man ende med at skulle rundt i flere butikker, og produkterne kan være dyre, forklarer Sandy Jørgensen, der har ladet sig inspirere af tilsvarende bland selv-koncepter i udlandet.

De økologiske mysliblandinger koster omkring 40 kroner, men de kan også være både billigere og dyrere alt efter, hvad man putter i. Og flere kunder har allerede brugt penge på det halvanden måned gamle koncept.

- Jeg havde vel omkring 50 kunder den første måned. Så det er gået rigtig godt og over min forventning, siger Sandy Jørgensen, der færdiggjorde en kandidat i idræt i sommer.

Udover bland selv-delen er en anden del af konceptet, at man kan lave en personlig indpakning, hvor man selv bestemmer en titel på blandingen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078