Fairtrade på festival
På Roskilde Festivalen introduceres nu verdens første fairtrade-smoothie. Fruit Hit er garanten for, at alle gæster på festivalen kan supplere den eftertragtede humle med smoothies, der er en frugtdrik spækket med nærende frugtpuré og frugtjuice lavet på koncentrat.
– For os er det altafgørende, at de produkter, vi handler med, lever op til fairtrade-mærket, siger Thomas Mortensen fra Fair4All og fortsætter:
– Vi er meget stolte af, at vi kan gå i spidsen som Skandinaviens første forhandler af fairtrade smoothies. Smoothies er kommet for at blive, og de appellerer til alle uanset alder. På Roskilde Festivalen vil de være et rigtig godt supplement til alle de festivalglade mennesker, når de trænger til et sundt indslag.
Fruit Hit-smoothies er perfekte til festivallivet, fordi de ikke behøver at blive opbevaret på køl - og så er de 100 % fri for mælkeprodukter, hvilket betyder, at mælkeallergikere også kan nyde den dejlige, sunde drik.
En enkelt Fruit Hit–smoothie svarer til en af de "6 om dagen", som blandt andre Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler.
Om Fairtrade
Fairtrade-produkter garanterer, at producenterne er sikrede ordentlige levevilkår og rimelige priser for deres produkter, og der tages højde for miljø, arbejdsvilkår og rettigheder for arbejdere i nogle af verdens fattigste lande. I Danmark er den internationale fond, Max Havelaar, garantimærket for fairtrade-produkter på samme måde, som Ø er garantimærket for økologiske varer.
Flere og flere bliver opmærksomme på at købe fairtrade-produkter, og Danmark ligger på tredjepladsen over lande i hele verden, hvor befolkningen bruger flest penge på fairtrade.
Kilde: Fair4All