23948sdkhjf

Svineproduktion styrtdykker

Produktionen af svin styrtdykker nu i hele Europa, hvilket i løbet af få måneder vil medføre stærkt stigende priser.
Nyheden er skidt for den økonomiske forbruger, der nu må betale mere for sit svinekød i supermarkedet. Men for den hårdt trængte svinebranche er denne udvikling godt nyt. Det skriver EPN.

Det seneste halve år har svineproducenterne tabt omkring 300 kr. for hver gris, de har sendt til slagteriet. Branchen har dermed lidt et samlet tab på 3,5 mia. kr. på seks måneder.

Nu tyder meget på, at konjunkturerne vender. Danmarks Statistik kom for to måneder siden med opgørelser, der viste, at den danske svinebestand er faldet omkring 10 pct. Nu har EU-Kommissionen offentliggjort data for udviklingen i svinebestanden i en række andre europæiske lande. Her fremgår det, at bestanden falder dramatisk i både Spanien, Holland, Polen, Ungarn og Rumænien.

I Polen er antallet af drægtige søer faldet 19 pct., mens tallet i Spanien er reduceret med 12 pct. og i Holland 7 pct.

- Det er det største fald i svinebestanden, vi nogensinde har set, fortæller markedsanalytiker Karsten Flemin, Danske Slagterier til EPN..

Denne udvikling medfører, at der fødes færre smågrise de kommende måneder, hvorefter produktionen af svinekød vil falde og priserne stige.

Kilde: EPN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062