23948sdkhjf

Ny termisk digital flowmåler fra Sonotec

Sonoair hedder en ny serie af termiske flowmålere fra Sonotec. Flowmålerne, som Contika i Hinnerup præsenterer på Automatik 2008 i Brøndby Hallen, er specielt beregnede til måling på trykluft, baseret på deres erfaringer med en tidligere serie af analog baserede termiske flowmålere.
Formålet med at måle og registrere trykluftforbruget bunder i erfaringer med, at hvis man har kendskab til forbrugsmønstret, kan der sættes ind overfor utilsigtet forbrug ved lækager og misbrug. Trykluft er en dyr resource og er en af de dyreste energiformer vi har. Derfor er der mange penge og CO2 enheder at spare ved at sætte ind på denne front.

Serien består af 3 modeller: Sonoair IL til montage i rørstørrelser op til 50 mm i diameter med display, 4-20 ma udgang og pc-tilslutning. Sonoair MIP med samtidig måling af flow, temperatur og tryk samt indbygget datalogger, 4-20 mA udgang og pc-tilslutning. samt Sonoair IP til montage i større rør med display, 4-20 mA og pc-tilslutning.

Alle modeller leveres med indbygget display, industri udgang 4-20 mA og pc- tilslutning for opsætning og datalogning. Alle målerne kan tilsluttes en Sonoair T til vægmontage. Det er en elektronikboks med indbygget display og datalogger til dataanalyse og yderligere databehandling.

Besøg Contika på stand B 1242

Kilde: Contika

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065