23948sdkhjf

Endelig plus hos GEA Liquid Processing

Det tyskejede GEA Liquid Processing Scandinavia har vendt flere års underskud til overskud.
I regnskabsåret 2007 fik virksomheden en kraftig stigning i nettoomsætningen fra 231,9 mio. kr. i 2006 til 305,4 mio. kr. Efter tre års underskud endte årets resultat endelig i plus med et overskud på 8,9 mio. kr. mod et underskud på 4,9 mio. kr. året før.

- Forbedringen af årets resultat skal ses i lyset af den i 2006 foretagne omstrukturering samt en øget omsætning. Yderligere har selskabet internt styrket områderne tilbudsgivning og projektafvikling. I lighed med tidligere år har markedet været hårdt, og selskabet har som følge heraf oplevet et pres på priserne, skriver GEA Liquid Processing Scandinavia i sit årsregnskab.

Virksomhedens ledelse anser resultatet som tilfredsstillende og forventer i 2008 et resultat på niveau med 2007. Dog forventer man, at den hårde konkurrence, og dermed presset på priserne, vil fortsætte.

GEA Liquid Processing Scandinavia projekterer og leverer procesanlæg til bryggerier, mejerier og den farmaceutiske industri.

Kilde: GEA Liquid Processing Scandinavia

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079