23948sdkhjf

Opjustering fra Neurosearch

Neurosearch kæmper stadig med enorme underskud, men et nyt lægemiddel vurderes til at have stort potentiale og på den baggrund opjusterer selskabet med 50 millioner kroner.
NeuroSearch har i 1. halvår 2008 og frem til offentliggørelse af delårsrapporten oplevet en fortsat fremgang i såvel selskabets forskningsaktiviteter som i lægemiddelpipelinen, der aktuelt omfatter 20 udviklingsprogrammer fra præklinisk fase til klinisk fase III. Heraf er otte programmer fuldt finansieret via samarbejdsaftaler med henholdsvis GlaxoSmithKline (GSK), Abbott og Astellas.

Nyt lægemiddel klar til kommercialisering
I forbindelse med indledning af det pivotale (registreringsunderstøttende) udviklingsprogram med ACR16 til behandling af Huntingtons sygdom har NeuroSearch foretaget en samlet vurdering af produktets kommercielle potentiale som ny behandling af denne alvorlige og på nuværende tidspunkt dårligt behandlede sygdom. Ledelsen vurderer ACR16 som en meget attraktiv produktmulighed med betydeligt værdipotentiale for NeuroSearch. Og for at kunne tage de første skridt mod kommercialisering af produktet har NeuroSearch ansat Rudolf Schaffrath som Vice President Marketing and Sales, med ansvar for kommercialiseringen af ACR16. Rudolf Schaffrath har mange års erfaring fra ledende stillinger inden for salg og markedsføring i den internationale medicinalindustri, herunder fra AstraZeneca, og han har også haft ledende stillinger i biotekselskaber og kontraktforskningsorganisationer.

Atter ud med underskud
NeuroSearchs regnskabsmæssige resultat for første halvår i 2008 perioden blev et underskud efter skat på 185,9 mio. kr. (underskud på 149,1 mio. kr. i samme periode i 2007), og kapitalberedskabet udgjorde 716,3 mio. kr. pr. 30. juni 2008 (354,9 mio. kr. pr. 30. juni 2007).

I løbet af 2008 har selskabet opnået meget tilfredsstillende resultater i alle sine aktiviteter og fortsat haft en betydelig fremgang i pipelinen af lægemiddelkandidater. Selskabet opjusterer på den baggrund sine forventninger til hele året med 50 millioner kr.


Kilde: Halvårsregnskab

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094