Ny serie magnetventiler fra Bürkert
Når man taler om magnetventiler, tænker mange på Bürkert, idet der findes Bürkert magnetventiler til løsning af så godt som alle opgaver med ventiler.
På Automatik 2008 kan man se Bürkert's nye ventilserie, type 6027, der er baseret på en optimering af allerede kendte og gennemprøvede teknologier og en integrering af helt nye og banebrydende materialer.
Der er opnået højere ydelse ved at anvende den nyeste spoleteknologi og integrere boosters. Booster-elektronikken giver spoler højere effekt i arbejdsperioden (5-50 mS), der er den tid, hvor der er brug for stor spoleeffekt for at kunne åbne ventilen. Derefter er der “kun” brug for en lavere holdeeffekt. Det gør det muligt, selv med “små” spoler at åbne for “store” ventiler med et højt medietryk. Desuden kan man integrere en diagnosefunktion til overvågning af spolens tilstand.
De nye spoler giver følgende fordele:
- Forbedret ydelse – højt trykområde og højt flow
- Energibesparelse – lav holdeeffekt
- Diagnosefunktion
- Kompakt design
Ventilhuset i den nye ventilserie er også forbedret ved en optimering af gennem-strømningsforholdene i selve huset og designet af nye sæder, der også optimerer flow-raten.
For at opnå en lavere vægt på den samlede ventil har Bürkert indført en ny støbeteknik, der reducerer materialeforbruget. Ventilhusene leveres i messing og i rustfrit stål med et utal af tilslutningsmuligheder, både gevindtilslutning og manifoldmontage er mulig.
De nye huse giver flere fordele i form af forbedret flow-rate, kompakt design, lavere vægt og mange tilslutningsmuligheder.
Den nye modulære ventilserie type 6027 har altså fået nye spoler og nye ventilhuse, ligesom der er mulighed for en del forskellige pakningsmaterialer til såvel sædepakning som til o-ringe.
Modulariteten gør, at forskellige spoler kan monteres med forskellige ventilhuse, så det er muligt at “bygge” den ventil, der passer til den aktuelle opgave. Det være sig højt tryk i processen, ønsket om et lavt effektforbrug eller et stort flow, kombineret med ønsket om en ultra kompakt ventil eller noget helt fjerde.
- Skulle det ikke være muligt at finde en ventil, der passer til din opgave, eller kunne det være en ide at integrere flere ventiler og eventuelt andre funktioner i en blok eller i et system, så har vi vores systemafdeling til support med løsning af sådanne opgaver. Systemafdelingen kan designe helt unikke ventiler og blokke, fuldstændig tilpasset den aktuelle opgave. Systemafdelingen i Danmark har stor erfaring og et tæt samarbejde med vores systemhus i Tyskland, så vi samlet kan løse selv meget komplekse opgaver, ligesom vi også kan bidrage med elegante og enkle løsninger, siger man hos Bürkert-Contromatic A/S i Herlev.
Besøg Bürkert-Contromatic A/S på stand B 1034
Kilde: Bürkert-Contromatic A/S