Ny iQ platform integrerer flere systemer
Mitsubishi Electric lancerer nu den ny iQ platform – et banebrydende integrationskoncept der giver mulighed for at forene flere forskellige controller systemer på samme unikke hardware- og softwareplatform.
Innovative systemkomponenter
Nøglekomponenterne i iQ platformen er de nye processormoduler til hver af de fire “kontroldicipliner”. Med iQ platformens multiprocessor-mode deles styre- og kommunikationsopgaver mellem en PLC CPU og op til tre øvrige CPU enheder. Nu er det altså muligt at kombinere både CNC, robot, motion og PLC controllere på samme platform i modsætning til tidligere, hvor det kun har været muligt at kombinere motion og PLC controllere.
De nye processormoduler kan behandle en større informationsmængde via det det ny backplanes high-speed bus og giver adgang til en fælles hukommelse på 14.000 words og en cyklustid på kun 0,88 millisekunder. Data er direkte til rådighed for alle fire forskellige controller systemer og giver ekstrem hurtig adgang til at læse og formidle information på tværs af de forskellige systemer.
Trinvis optimering
De to nye backplanes, med plads til henholdsvis 8 og 12 moduler, inkluderer både den ny highspeed bus og den systembus der findes i den allerede eksisterende System Q platform. Det gør det muligt at opgradere til den nye platform trinvist og anvende nogle af de næsten hundrede forskellige CPU, I/O-, specialfunktions- og netværksmoduler der allerede findes. Kompatibiliteten bagud sikrer dermed en eksisterende investering og gør det muligt at optimere produktionsprocesser trinvist – et skridt af gangen, i den takt man ønsker. iQ controllerne understøttes af effektive softwareværktøjer med en lang række nye funktioner målrettet til de forskellige controller typer, samt værktøjer til diagnostik og simulation.
Vertikal og horisontal integration
Integration af PLC styringer, motion controllere, robotstyringer og CNC styringer i et fælles hardware- og softwaremiljø giver betydelige fordele i forhold til konventionelle automationsløsninger med separate controllere forbundet via netværk. Standardiseret teknologi reducerer tidsforbruget til planlægning, installation og konfiguration og gør diagnostik og vedligeholdelse lettere. Det forbedrer samtidigt pålideligheden og effektiviteten i et produktionssystem, ikke mindst takket være de hurtige datatransmissionshastigheder og den væsentlig lettere adgang til at læse og formidle information på tværs af de forskellige systemer.
Og den integrerede kommunikation er ikke begrænset til at starte eller slutte på fabriksgulvet. iQ platformen understøttes af Mitsubishi Electric’s e-F@ctory koncept, hvis centrale feature er at skabe informationsflow mellem automationsniveauet og overliggende niveauer, til de værktøjer der anvendes i produktions- og forretningsplanlægningen. Dermed er der åbnet op for en fuldstændig vertikal og horisontal integration på alle niveauer.
Beijer Electronics deltager på Automatik 2008 - mød dem på stand B1502
Kilde: Beijer Electronics A/S